Hvordan ved jeg, om jeg kan have tillid til et websted i Microsoft Edge?
Hvis du kan se en låseknap ud for en webadresse i Microsoft Edge, betyder det, at:
det, du sender til og modtager fra webstedet, er krypteret, hvilket gør det svært for andre at få adgang til oplysningerne
webstedet er bekræftet, hvilket betyder, at det firma, der kører webstedet, har et certifikat, der beviser, at de ejer det. Klik på låseknappen for at se, hvem der ejer webstedet, og hvem der har bekræftet det.
En grå lås betyder, at webstedet er krypteret og bekræftet, og en grøn lås betyder, at Microsoft Edge mener, at der er større sandsynlighed for, at webstedet er autentisk. Det skyldes, at webstedet bruger et certifikat for udvidet validering, hvilket kræver en strengere bekræftelsesprocedure.